Saturday, February 28, 2009

Uge 8 Sarroch (Sardinien)


Hej

Så har jeg været på Sardinien i en uge. Det er egentligt utroligt at det skal tage 3 fly og 12 timer for at komme til Sardinen som i distance fra DK svarer til en tur til Rom. Det er ikke så underligt at der ikke er mange danskere der gider tage dertil. Hvilket er synd da øen er en lille perle i middelhavet. Jeg havde en forventning om at der var varmere på de himmelstrøg på denne årstid men da tog jeg fejl. Der var stort set ligeså koldt dernede som hjemme i DK. Der var dog ikke så grå og trist. Turen startede ikke for godt min baggage var ikke med da jeg ankom til Cagliari. Dog for at opveje det lidt trælse så synes højere magter at jeg skulle forkæles så Hertz opgraderet mig fra at kører en ford C-max til en mercedes 220CDI Evo. Fed bil. Der er bare det ved det at vejnettet ikke er særligt udviklet på Sardinien så de fleste steder må man ikke kører ret meget over 50 km/t og max 90km/t på nogle få strækninger motorvej. Så kan jeg godt forstå de allesammen kører i små biler al a fiat panda. Heldigvis er politiet ikke ret synlig så der hvor det var forsvarligt fik bilen lidt gas :o)Jeg boede på det hotel jeg altid bor på Hotel Nora Club i Pula som ligger en 40 minutters kørsel fra lufthavnen. Pula er en badeferie by som om sommeren vrimler med turister men om vinteren er stort set rømmet for mennesker. Hotellet er ejet af en ældre dame som har en chow chow hund (den ligner en mini løve) som hedder lucky (se billedet) som frit går rundt overalt på hotellet. Stefano er overtjeneren på hotellet han er yderst behaglige, snakker engelsk og er en som sætter en ære i sit arbejde. Han har arbejdet nogle år i London på nogle fine hoteller og han kan sit håndværk. På en af de sidste dage på mit ophold faldt jeg i snak med en Belgier fra et andet firma mens jeg sad i nærheden af baren og sendte mogle mails tilbage til hovedkvarteret. Ja der er trådløs internet men den virker kun i foyeren hvilket er lidt irriterende men de siger at det vil de rette op på. Nå men ham belgieren Luc var nu en festlig fyr og da Stefano havde fri dagen efter så aftalte vi at vi skulle spise sammen på en af de lokale pizzeria. Det havde jeg ikke prøvet før da jeg normalt bare spiser på hotellet. Godt så dagen efter tog vi hen på den lokale restaurant og bestilte en pizza nå... skulle det være en normali eller gigante (størrelsen på pizzaen) spurgte jeg så Luc som havde spist på restauranten før. Jo altså da han var der sidst så bestilt han en gigante pizza spiste den og en dessert til så han mente nok at det kunne jeg også spise. Så vi bestilte en gigante pizza hver. Jeg lagde godt mærke til at tjeneren grinede lidt da hun tog imod ordren men troede nu det skyldtes vores dårlige italiensk udtalelse. Jeg blev klogere. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da tjeneren kom ind med pizzaen den var gigantisk over dobbelt så stor som en familie pizza herhjemme. Jeg kunne kun spise lidt under halvdelen men den smagt himmelsk. Faktisk den bedste pizza jeg har smagt af de steder jeg har været i Italien.

No comments: