Sunday, June 22, 2008

Uge 24 -25 (Nigeria)


Hej

En af de tilbagevendende service ture til en af de mere usikre steder på jorden. Der er stor risiko for at man komme af dage før man ønsker det i det område som jobbet foregår. Absolut ikke et sted jeg vil anbefale man tager hen medmindre man er meget dumdristig eller får en hulens masse penge.
Man skal være forberedt på det værste, altid være på vagt og helst have en flugt vej klar. Man ved ikke hvem der er ven eller fjende. Altid når jeg er onsite så er der altid en eller anden der bliver slået ihjel denne gang var ingen undtagelse. En af dem der arbejdede on site og som tog sig af vedligehold på bådene blev skudt ved en fejltagelse af sikkerheds vagterne som troede han var en millitant. Der havde lige været et angreb fra de millitante fra en speedbåd så man havde åbenbart troede at han var en millitant der var på vej ind ad gangbroen. Det viste sig at han havde hørt skyderiet mens har var ude og lave noget i en af bådene og vil skynde sig ind i sikkerhed. Jeg befandt mig et par hundrede meter fra området og hørte godt skyderiet men tænkte ikke mere over det andet end at søge dækning da jeg også befandt mig udenfor. Det var en tragisk fejltagelse. Men i Nigeria regner man ikke rigtigt et liv for noget. De millitante står ret stærkt i river state området. Derfor er der meget sikkerhed med mange politifolk, soldater og checkpoints som beskytter afrikas største enkelt stående investering men alligevel så slår de millitante til igen og igen. De siger de vil befri landet. Det kan jeg også godt forstå de vil til en hvis grad men ikke måden de gøre det på. Landet har utrolig rigdomme men man deler dem ikke med folket. Det er nogle få embedsmænd og andre der sidder i toppen af kransekagen som puger pengene sammen og sørger for sig selv mens utroligt mange lever i dybt fattigdom og kummerlige vilkår. Hver dag på vej til arbejde så man langs vejen de mange familier der boede i usle hytter lavet af affalds produkter et deprimerende syn. Jeg var der i 11 dage.