Saturday, February 28, 2009

Uge 8 Sarroch (Sardinien)


Hej

Så har jeg været på Sardinien i en uge. Det er egentligt utroligt at det skal tage 3 fly og 12 timer for at komme til Sardinen som i distance fra DK svarer til en tur til Rom. Det er ikke så underligt at der ikke er mange danskere der gider tage dertil. Hvilket er synd da øen er en lille perle i middelhavet. Jeg havde en forventning om at der var varmere på de himmelstrøg på denne årstid men da tog jeg fejl. Der var stort set ligeså koldt dernede som hjemme i DK. Der var dog ikke så grå og trist. Turen startede ikke for godt min baggage var ikke med da jeg ankom til Cagliari. Dog for at opveje det lidt trælse så synes højere magter at jeg skulle forkæles så Hertz opgraderet mig fra at kører en ford C-max til en mercedes 220CDI Evo. Fed bil. Der er bare det ved det at vejnettet ikke er særligt udviklet på Sardinien så de fleste steder må man ikke kører ret meget over 50 km/t og max 90km/t på nogle få strækninger motorvej. Så kan jeg godt forstå de allesammen kører i små biler al a fiat panda. Heldigvis er politiet ikke ret synlig så der hvor det var forsvarligt fik bilen lidt gas :o)Jeg boede på det hotel jeg altid bor på Hotel Nora Club i Pula som ligger en 40 minutters kørsel fra lufthavnen. Pula er en badeferie by som om sommeren vrimler med turister men om vinteren er stort set rømmet for mennesker. Hotellet er ejet af en ældre dame som har en chow chow hund (den ligner en mini løve) som hedder lucky (se billedet) som frit går rundt overalt på hotellet. Stefano er overtjeneren på hotellet han er yderst behaglige, snakker engelsk og er en som sætter en ære i sit arbejde. Han har arbejdet nogle år i London på nogle fine hoteller og han kan sit håndværk. På en af de sidste dage på mit ophold faldt jeg i snak med en Belgier fra et andet firma mens jeg sad i nærheden af baren og sendte mogle mails tilbage til hovedkvarteret. Ja der er trådløs internet men den virker kun i foyeren hvilket er lidt irriterende men de siger at det vil de rette op på. Nå men ham belgieren Luc var nu en festlig fyr og da Stefano havde fri dagen efter så aftalte vi at vi skulle spise sammen på en af de lokale pizzeria. Det havde jeg ikke prøvet før da jeg normalt bare spiser på hotellet. Godt så dagen efter tog vi hen på den lokale restaurant og bestilte en pizza nå... skulle det være en normali eller gigante (størrelsen på pizzaen) spurgte jeg så Luc som havde spist på restauranten før. Jo altså da han var der sidst så bestilt han en gigante pizza spiste den og en dessert til så han mente nok at det kunne jeg også spise. Så vi bestilte en gigante pizza hver. Jeg lagde godt mærke til at tjeneren grinede lidt da hun tog imod ordren men troede nu det skyldtes vores dårlige italiensk udtalelse. Jeg blev klogere. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne da tjeneren kom ind med pizzaen den var gigantisk over dobbelt så stor som en familie pizza herhjemme. Jeg kunne kun spise lidt under halvdelen men den smagt himmelsk. Faktisk den bedste pizza jeg har smagt af de steder jeg har været i Italien.

Sunday, February 8, 2009

Uge 5 Houston (USA)


Hej

Turen går til Houston space center. I ved der hvor alle de amerikanske rumfarts opsendelser styres fra. Selve opsendelsen sker i Cape Canaveral ca. 1000 miles derfra i Florida. Hvorfor man ikke har lagt dem i nærheden af hinanden er vist mere politiske end common sense. Turen fra Sulphur til Houston tog lidt over 2 timer i bil. Space centeret ligger noget uden for by midten ca 40 km vil jeg gætte. Det er nemt at finde. Det koster alt ialt med parkering 30 $ i entre. Det inkludere en tur rundt i space centeret hvor man ser mission control, en tur i træningshallen hvor man ser alle de forskellige life size modeller astronauterne øver sig på og en tur i Saturn 5 hallen hvor man ser samme raket type som man brugte til at sende til månen. Meget interessant tur som varer 1½ - 2 timer. Bagefter kan man så gå rundt i selve museet hvor man ser forskellige udstillinger rumfærgens cockpit, rumfærgens interiør, rumfærge fly simulatorer, forskellige rumdragter og meget andet smut selv ind og se hvad der er inde på deres hjemmeside: http://www.spacecenter.org/
Absolut et spændende sted hvor jeg tilbragte 6 timer. Jeg var så heldig at det var samme dag som der var superbowl så der var ikke så mange mennesker hvilket gjorde at jeg stort set kunne gå fra det ene udstilling til det andet uden vente tid. Den største oplevelse for mig var at se den kæmpestor saturn 5 raket.
Efter turen i space centeret tog jeg downtown Houston og fandt den sædvanlige Hard rock cafe og købte lidt souvenirs. Så skulle jeg tilbage til Sulphur igen da jeg skulle tilbage på hotellet og se super bowlen jeg nåede lige at få halvdelen af 3. quarter og hele 4. quarter med. Det var også her der skete mest så det var heldigt nok. Steelers vandt som bekendt med den allermindste margen til Cardinals som gjorde en god indsats.

Uge 4 New Orleans (USA)


Hej

Jeg kørte fra Sulphur (hvor jeg er på job) Søndag morgen kl. 8 og ankom til New Orleans kl. 11. (350 km).
Jeg parkeret lidt længere væk fra Bourbon street op ad gaden Rampart i et overvåget parkeringshus som kostede 7 dollar for hele dagen. Inde i French quarter koster det 5 dollar i timen. Hvis man er modig og ikke bange for at blive bestjålet så kan man nøjes med 50 cent for et par timer endda helt gratis andre steder. Men når man har set det omkring liggende område så tog jeg ingen chancer.
Jeg gik op ad Canal Street og gik hen ad Bourbon Street som er lidt af en turist fælde. Der står folk ude på gaden som prøver at shanghai en til at gå ind i den bar eller stripklub de nu repræsentere. Lidt belastende. Måske hvis jeg havde bedre tid havde jeg stoppet op og hørt hvad de havde at byde på men jeg havde en stram program jeg skulle nå så jeg valgte at sige nej og gik videre.
Jeg så en af de her hestetrukne vogne som kører rundt med turister. Den kører så langsom så man kan gå ved siden af og hører hvad guiden fortæller om. Så den fulgte jeg rundt med et stykke tid indtil jeg nåede hen til Jackson square. Her kunne man gå rundt og se forskellige amateur kunster og deres kunst som var til salg.
Jeg gik videre over gaden ned mod havnen og så en vaske ægte steam boat som man har set på film. Derfra gik jeg videre igennem en park og hen til Hard rock cafeen og ind for at købe en t-shirt (jeg samler på dem). Derefter gik turen tværs ned igennem french quarter til Louis Armstrong park og tilbage igen op igennem en anden gade og tilbage til French market hvor jeg brugte en del tid på at finde nogle gaver til børnene. Fra markeds pladsen var der ikke langt til en sporvogn station så jeg tog med sporvogn (det koster 1.5$) ned til Canal street stod af tog en anden sporvogn og videre rundt ad St. Charles Avenue op igennm nogle andre gader ind i finans om rådet og tilbage til Canal street igen hvor jeg stod af og fandt noget at spise.
Jeg synes at cajun mad er noget at det eneste autentiske amerikansk mad der er værd at spise Jeg fandt bare et simpelt sted hvor jeg fik cajun kyllinge suppe med majs brød det smagte super. Inde i samme restaurant så jeg en reklame for Coyote Ugly bar. Der måtte jeg hen og tænkte om det var ligeså vild som på filmen. Så efter endt spise fandt jeg frem til stedet og jo der var gang iden. Der var stop fyldt med mennesker i alle aldrer, høj stemning og dansere op på bar disken. YIHAA.. Party! Stik mig en bud light (jeg skulle jo kører :o). Det var en sjov oplevelse men alt får en ende og jeg skulle finde vej tilbage til Sulphur som ligger 3 timers kørsel væk. Adios og tak for idag. En fed tur til New Orleans var over. Jeg var der i sammenlagt 6 timer.