Wednesday, June 24, 2009

Uge 25 - 26 Sulphur, Louisiana (USA)


Hej

En tur til USA Texas og Louisiana. Jeg var tog til New Orleans en af mine fridage. Samme dag var der zydeco festival ved french quarter henne ved french market. Der var høj solskin og varmt med masser af fed musik og stemning. Så jeg plantede mig i en stol udenfor en cafe og nød en iskold margarita mens jeg lyttede til de rytmiske toner af zydeco der flød fra de forskellige bands der spillede. Efter at havde lyttede mig mæt et par timer tog jeg ned til havnen og købte en billet til en havne rundfart på den eneste dampdrevne hjulp damper på mississippi’en ”The Natchez”. Det tog et par timer hvor jeg også fik spist frokost ombord. Efter at have gået af borde gik jeg direkte ned til Louis Armstrong park. En smuk have hvor der står en statue af den berømte jazz trumpetist. Dagen var omme i New Orleans. En super tur.
På en af hverdagene var jeg til grill fest sammen med nogle af dem jeg arbejdede med. Den stod på kæmpe frølår, fisk, kylling og selvfølelig barbeque ben. Mums. De amerikaner kan noget med en grill.
Jeg var var også til pool party på den lokale casino Laberge i Lake Charles. Det var en rimelig stor pool. Der var mig og et par tusinde andre. En kanon fest med 80’er musik fra The Molly Ringwalds. Super god aften.

Monday, June 1, 2009

Uge 21 - 23 Ruwais (UAE)


Hej
Abu Dhabi.... Hvad kan man sige andet end der er ulideligt varmt. Det kombineret med en høj luft fugtighed gøre at man sveder konstant når man bevæger sig udenfor.
Abu Dhabi er heldigvis ikke så restriktiv som Saudi Arabien mht påklædning. Så man (både mænd og kvinder) kan godt gå i shorts og t-shirt rundt i gaden. Dog er der nogle restauranter der har en dress code som skal overholdes og hvor man nok vil blive afvist hvis man er for let påklædt men sådan er det også herhjemme. Der er masser af shopping muligheder, internationaler restauranter, diskoteker og fine strande. Strandene skal man betale pengene for at benytte. Et mindre beløb men underligt ikke desto mindre. Alt koster penge i Abu Dhabi og der er forholdvis dyrt. Trafikken er umulig da bilerne ikke koster noget som helst og benzinen heller ikke (11 kr for 4 liter). Så det er store benzin slugere der forurener ad h til. Så forstår man slet ikke hvorfor den danske stat bekymrer sig om lille danmark og antallet af biler og forurening. Det er intet i sammenligning med alle andre steder i verden. Det er en vældig fin ideologi at have men når man stort set er ene om det så batter det ikke ret meget globalt set. Det er en dråbe ren vand i en meget stor forurenet hav.
Abu Dhabi er ikke et sted jeg gad bo. Dertil er klimaet for varmt og fugtigt. Jeg har ikke noget imod sol og varme men ikke når temp er omkring 50 grader om sommeren.
Jeg var i selve Abu Dhabi by i et par dage sammenlagt. Jeg fik set Abu Dhabi mall (et stort indkøbs center), verdens 2. største moské og var ind at spise i byens absolut bedste steakhouse Rodeo Grill at Beach Rotana Hotel. Resten af tiden boede jeg i en camp i Ruwais ca. 250 km fra Abu Dhabi.