Hej
Turen går til Kina nærmere bestemt Dapeng som ligger i Guangdong provinsen som er i den sydlige del af Kina. Man lander i Hong Kong tager en færge over til fastlandet til byen Shenzhen og kører et par timer i bil så er man der. Man kan leje en bil til en overkommeligt pris men lade være. Kineser kører som med brækket arm og man skal nok være indfødt for at forstå de uskrevne regler om hvordan man gebærder sig i trafikken. Jeg har været mange steder i Kina og undrer mig stadig over hvorfor der er så mange kineser i verdenen. Udfra den måde de kører i trafikken så burde der være stort mandefald men jeg har faktisk aldrig set en ulykke. Det med regler ser de stort på det er mere retningslinjer. Den taxi chauffør jeg kørte med kørte både overfor rødt og i modsat vejbane. Jeg havde mest lyst til at skælde ham ud og sige han skulle kører ordentligt men han forstod ikke engelsk alligevel så jeg lagde mig til at sove. Hvad jeg ikke ved har jeg ikke ondt af. Jeg havde en enkelt dag fri hvor jeg tog til Shenzhen hvor jeg købte lidt souvenirs og elektronik. En 32GB memory stick til 90 kr. Det er da billigt. Jeg har altid været glad for kinesisk mad men er blevet mere begejstret for det. Det er friske råvarer lavet med meget lidt fedt. Jeg forstår ikke hvorfor flere kinesere ikke er overvægtige for de kan spise nogle kæmpe portioner mad. Det må være sammensætningen af retterne der gøre at det ikke feder. De spiser ikke så meget kød men en masse grønsager og selvfølelig ris en masse. I de store byer kan man godt komme rundt og bestille mad da man er vant til udlændinge men ude i provinsen er man lidt lost for der er der ikke mange der taler andet end kinesisk og alt skrift er på kinesisk. Så det var lidt opad bakke da jeg var på restaurant og skulle bestille mad. Så tager man fat i tjeneren og går rundt til de andre borde og peger på hvad andre spiser og så håber på det er noget man kan lide. Kineserne tager det ikke så tungt og griner bare ad det. Dumme turister tænker de nok.
Turen går til Kina nærmere bestemt Dapeng som ligger i Guangdong provinsen som er i den sydlige del af Kina. Man lander i Hong Kong tager en færge over til fastlandet til byen Shenzhen og kører et par timer i bil så er man der. Man kan leje en bil til en overkommeligt pris men lade være. Kineser kører som med brækket arm og man skal nok være indfødt for at forstå de uskrevne regler om hvordan man gebærder sig i trafikken. Jeg har været mange steder i Kina og undrer mig stadig over hvorfor der er så mange kineser i verdenen. Udfra den måde de kører i trafikken så burde der være stort mandefald men jeg har faktisk aldrig set en ulykke. Det med regler ser de stort på det er mere retningslinjer. Den taxi chauffør jeg kørte med kørte både overfor rødt og i modsat vejbane. Jeg havde mest lyst til at skælde ham ud og sige han skulle kører ordentligt men han forstod ikke engelsk alligevel så jeg lagde mig til at sove. Hvad jeg ikke ved har jeg ikke ondt af. Jeg havde en enkelt dag fri hvor jeg tog til Shenzhen hvor jeg købte lidt souvenirs og elektronik. En 32GB memory stick til 90 kr. Det er da billigt. Jeg har altid været glad for kinesisk mad men er blevet mere begejstret for det. Det er friske råvarer lavet med meget lidt fedt. Jeg forstår ikke hvorfor flere kinesere ikke er overvægtige for de kan spise nogle kæmpe portioner mad. Det må være sammensætningen af retterne der gøre at det ikke feder. De spiser ikke så meget kød men en masse grønsager og selvfølelig ris en masse. I de store byer kan man godt komme rundt og bestille mad da man er vant til udlændinge men ude i provinsen er man lidt lost for der er der ikke mange der taler andet end kinesisk og alt skrift er på kinesisk. Så det var lidt opad bakke da jeg var på restaurant og skulle bestille mad. Så tager man fat i tjeneren og går rundt til de andre borde og peger på hvad andre spiser og så håber på det er noget man kan lide. Kineserne tager det ikke så tungt og griner bare ad det. Dumme turister tænker de nok.
