Monday, August 4, 2008

Uge 29 - 30 (Canada - USA)



Hej

Familien er lige kommet hjem fra den fedest tur til Canada og USA. En tur der varede 10 dage og som overhovedet ikke var afslappende men vi oplevede en masse. Det er sådan vi bedst kan lide at holde ferie. Jeg bookede det hele på nettet og var min egen rejse arrangør og derved sparede jeg rundt regnet 10 tusind kroner i forhold til det jeg fik tilbudt ved den billigst af 3 rejse bureauer. Totalt med diverse fly og hotel løb det op i 30,000kr for 4 personer. Hvilket ikke var så slemt. Rejsen gik først til Toronto hvor vi var i 6 dage hvor vi boede hos familie og dernæst gik turen til New york hvor vi boede på hotel. Jeg fandt nogle flybilletter med Icelandair via supersaver.dk fra KBH til Toronto og retur fra New york til KBH. Billetterne fra Århus til KBH var også på supersaver.Billetterne fra Toronto til New York fandt jeg på travelstart.dk og hotellet i New york fandt jeg på expedia.dk.
Rejsen forløb i det store hele OK bortset fra at det lykkedes for icelandair at miste min bagage på vej over til Toronto. Resten af familien (vi var 4 ialt) fik deres men min kom ikke med. Der gik 4 dage før det dukkede op og jeg havde ikke mulighed for at checke status da man ikke kunne ringe på et telefon nummer men fik istedet en internet adresse som man skulle slå op på. Problemet med det var at familien vi boede ved ikke havde internet så jeg var lidt på spanden. Så måtte ringe til en af mine venner her i Danmark og bede ham holde øje med hjemmesiden og sende mig besked når der var noget at berette. Jeg var mildest talt ikke imponerede over servicen på icelandair maden på flyet var meget ringe og så skulle man betale for at se film. Det har jeg aldrig oplevet før og jeg har rejst en del med forskellige luftfartsselskaber. Jeg kan ikke huske prisen for at se film men helt ærligt det må være pebernødder man tjener på den konto og så mister man en del goodwill hos kunderne. Dårligt handels strategi. Nu hvor jeg er kommet hjem har jeg problemer med at gøre krav over for de udgifter jeg har haft med at købe nyt tøj og toilet artikler overfor forsikringeselskabet fordi jeg ikke har fået en kvittering på hvornår jeg fik min baggage. Det vil kurer firmaet som afleverede baggagen ikke udlevere. De sagde at den skulle jeg have fra icelandair men de er ikke villige til at hjælpe overhovedet. Så de penge er tabt men OK jeg har fået en del nyt tøj til billige penge. Hvis jeg har et valg en anden gang så bliver det ikke med icelandair jeg rejser.

Den første dag vi var i Toronto brugte vi i en shopping mall (scarborough center) for at købe diverse ting bl.a. en hårtørrer til fruen (de bruge 110VAC derover) og tøj til mig. Bruuns galleri er en bolsjer butik ved siden af og det var endda en af de små malls vi var inde i men de havde alt lige fra diverse designer tøj butikker til Walmart og Sears. Vi gik derinde i over 10 timer. Jeg hader egentligt at shoppe men det her var nyt, spændende og noget anderledes end herhjemme. Man blev grebet af stemningen så jeg købte en hulens masse Tommy Hilfiger tøj til spot priser. De næste dage var vi i Science Center, Toronto Zoo, CN tower, Downtown Toronto og Niagra Falls hvor vi sejlede på "the maid of the mist". Så vi havde travlt da vi også skulle besøg og fik besøg af diveres familie.
Derefter gik turen til New York. Vi boede på Manhattan på 57 th street lige overfor Carnegie hall. Hotellet (Salisbury hotel) havde det mest geniale belligenhed. Jeg havde booket en suite på 15 etage. Værelserne var store, der var air con, 4 walk in closets og store fladeskærme i hvert rum plus et lille te køkken med kaffemaskine, mikrobølgeovn og køleskab. Det var luksus og det bedste ved det hele var prisen 4300 kr for 4 nætter. Standard prisen for et standard dobbelt værelse er ca.1800 kr pr. nat men lige i den periode kunne expedia.dk tilbyde en suite til en super pris. Jeg havde kigget på andre hoteller men de lå i Queens og Jamaica hvilket er en hele dagsrejse væk fra Manhattan. Så et godt råd er at bruge lidt ekstra penge på et hotel der ligger på Manhattan. Vi gjorde det at gå rundt og se de forskellige seværdigheder shoppe lidt, tage hjem på hotellet og slapppe af 1-2 timer og så tage ud igen om aftenen for at spise og suge til sig af stemningen. Det er i sandhed en by med gang i og der sker hele tiden noget i "the city that never sleeps". Super by med mulighed for at shop to you drop der er alt til enhver pengepung. Tage ind på 21st century på Cortland street lige overfor ground zero og gøre dine livs køb inden for tøj. Jeg har aldrig set så meget mærke tøj samlet så tæt til så få penge. Jeg købte Calvin Kline og adidas mens fruen købte de fedeste Tommy Hilfiger håndtasker til 40$ stk ! Og jo det er den ægte varer. De har Versace, Ralph Lauren, Boss, jamen you name it. Der er også en anden fordel ved at købe tøj i New york der er ingen skat på tøj. Dvs den pris der står på tøjet er den pris du betaler man skal ikke lægge 6% oveni ligesom alt muligt andet.Vi gjorde også andre køb andre steder bl.a. Levi's som også er meget billigere end herhjemme ca. halvpris.
Vi købte også digital kameraer derover i J & R electronics. Fruen købte en nikon P80 og jeg købte en nikon 5100 og datteren købte en polaroid 8 mega pixel kamera til 500 kr. Sønnen havde lige haft konfirmation hvor han havde fået en fed canon så han var Ok. Fruen og jeg sparede ca. 600-700 kr i forhold til danske priser hvilket svarer til 20-30% of kameraets total pris hvilket også er en slags penge.
Vi fik set det meste af hvad vi kunne finde på at se. Vi gik over brooklyn bridge, gik rundt i China town, Greenwich village, Little Italy, Hells kitchen, så empire state building, chrylser building, grandcentral station, Statue of liberty, Times square, central park, flatiron, UN building, trump world tower, rockerfeller building, ground zero, Battery park, wall street, city hall plus en masse andet. Vi nåede også at komme i biffen og se den nyeste Batman film "The dark knight" (kanon film).
I forbindelse med vi skulle have noget til minde om new york gik vi ind i hard rock cafeen for at købe t-shirts hvor jeg fik tilbudt at købe en VIP kort til 20$ og springe den lange kø over for at komme ind i selve restauranten. Jeg var lidt skeptisk da ekspedienten sagde det fordi de havde han sikkert solgt til alle de andre kunder også men han sagde at det havde han ikke så jeg sagde at jeg godt kunne prøve det om ikke andet så fik jeg både en lille rygsæk med og en hardrock pin (en lille metal guitar til at sætte på tøjet) og de 20$ det kostede blev sat ind på kortet til forbrug så der var ikke meget at tabe ved at gøre det. Plus at der for hver 200$ man købte så fik man 20$ sat ind på kontoen. Det kom vi hurtigt oppe på da hele familien skulle have t-shirts og alt muligt andet merchandise. Så kom sandhedens time da vi skulle ind på restauranten. Det var guld. Der var nok 30 mennesker i kø foran os men da jeg viste VIP kortet blev hele familien ledt uden om køen og sat direkte ved et bord. Sådan! så føler man sig lidt vigtigt :o)
Infrastukturen i new york er rigtigt god og det er nemt at finde rundt. Vi gik meget rundt for så oplever man mere men vi benyttede os også af subwayen som er nem at bruge og forholdsvis billigt 7 $ for en billet med 4 klip.
Vi sluttede af i new york med at bestille en streched hvid limo fra hotellet til JFK lufthavnen. Det var en god afslutning på en perfekt ferie.